Sådan læser du en videnskabelig artikel: tre-trins-metoden fra S. Keshavs ”How to Read a Paper”

De fleste af os læser en videnskabelig artikel, som vi læser en bog: fra første linje til sidste. Det er langsomt, og det er den nemmeste måde at miste hovedpointen på. Metoden, der virker, er at læse artiklen tre gange, hvert trin med sit eget mål. Det første trin tager fem til ti minutter og fortæller dig, om du skal fortsætte; det andet tager op til en time og giver dig indholdet; det tredje tager timer og er kun for de artikler, du skal kende til bunds. Den stammer fra en to sider lang note, ”How to Read a Paper” (2007), af S. Keshav, datalog dengang ved University of Waterloo, og det er det mest nyttige, en ny ph.d.-studerende kan lære om at læse.

Her er den på tre minutter, vist på en tablet (videoen er på engelsk). Teksten nedenfor har detaljerne.

▶Se på YouTube · 2:42

De tre trin i én tabel

Trin 1: overblikket

Det første trin er en hurtig skimning for at få en fornemmelse af artiklen, og det bør tage fem til ti minutter. Keshavs trin:

1. Læs titlen, abstractet og introduktionen omhyggeligt.
2. Læs afsnits- og underafsnitsoverskrifterne, og ignorer alt andet.
3. Læs konklusionerne.
4. Skim referencerne, og sæt hak ved dem, du allerede har læst.

Ved slutningen af det første trin bør du kunne svare på de fem C’er:

• Category (kategori). Hvilken type artikel er det? En måleartikel, en analyse af et eksisterende system, en beskrivelse af en forskningsprototype?
• Context (kontekst). Hvilke andre artikler hænger den sammen med? Hvilke teoretiske grundlag blev brugt til at analysere problemet?
• Correctness (korrekthed). Virker antagelserne gyldige?
• Contributions (bidrag). Hvad er artiklens vigtigste bidrag?
• Clarity (klarhed). Er artiklen velskrevet?

Så beslutter du dig. Du kan vælge ikke at læse videre, fordi artiklen ikke interesserer dig, eller fordi du ikke ved nok om området til at forstå den, eller fordi forfatterne gør ugyldige antagelser. De fleste artikler, du tager op, bør ende her; det er pointen med trinnet, ikke en fiasko. Keshav tilføjer en lære til dem, der skriver: de fleste bedømmere og læsere tager præcis ét trin, så vælg afsnitsoverskrifter, der giver mening i sig selv, og skriv et abstract, der kan stå alene.

Trin 2: indholdet

I det andet trin læser du artiklen mere omhyggeligt, men ignorerer detaljer som beviser. Notér de centrale pointer, eller skriv kommentarer i marginen, mens du læser. To ting får særlig opmærksomhed:

• Figurerne, diagrammerne og de andre illustrationer. Vær særligt opmærksom på grafer. Er akserne mærket korrekt? Vises resultaterne med fejlsøjler, så konklusionerne er statistisk signifikante? En artikels belæg ligger mest i dens figurer, og de står sjældent ved siden af den tekst, der diskuterer dem, så det er her, tiden går.
• Referencerne. Markér de relevante ulæste referencer til videre læsning. Sådan lærer du mere om artiklens baggrund, og det fodrer litteraturstudiet nedenfor.

Dette trin tager op til en time for en erfaren læser. Ved slutningen bør du kunne fange artiklens indhold og opsummere dens hovedbudskab, med belæg, for en anden. Det er det rette niveau af forståelse for en artikel, du er interesseret i, men som ikke ligger inden for dit eget forskningsfelt.

Nogle gange forstår du ikke en artikel ved slutningen af det andet trin. Emnet kan være nyt for dig, forfatterne kan bruge et bevis eller en eksperimentel teknik, du ikke kender, eller artiklen kan være dårligt skrevet. Keshav giver tre udveje: læg artiklen til side i håb om, at du ikke får brug for den; vend tilbage til den senere, efter at have læst baggrundsmaterialet; eller hold ud og gå videre til det tredje trin.

Trin 3: genimplementer artiklen virtuelt

Det tredje trin er til en artikel, du skal forstå fuldt ud, som den der ligger tættest på din afhandling, eller en du bedømmer. Nøglen er at forsøge at genimplementere den virtuelt: gør de samme antagelser som forfatterne, og genskab arbejdet. Ved at sammenligne din genskabelse med den faktiske artikel finder du ikke kun dens nyskabelser, men også dens skjulte svagheder og antagelser. Trinnet kræver stor opmærksomhed på detaljer: udfordr hver antagelse i hvert udsagn, og tænk over, hvordan du selv ville præsentere hver idé. Den sammenligning er også der, idéer til fremtidigt arbejde kommer fra, så notér dem undervejs.

Det tager en begynder fire eller fem timer og en erfaren læser omkring en time. Til sidst bør du kunne rekonstruere hele artiklens struktur fra hukommelsen, udpege dens stærke og svage punkter og pege på implicitte antagelser, manglende citationer og potentielle problemer med dens teknikker.

Brug de tre trin til et litteraturstudie

Evnen til at læse artikler bliver sat på prøve i et litteraturstudie, hvor du læser snesevis af artikler, ofte inden for et felt, der er nyt for dig. Keshav bruger trinnene til at vælge dem:

1. Brug en akademisk søgemaskine og nogle få velvalgte nøgleord til at finde tre til fem nye artikler inden for området. Tag ét trin på hver, og læs derefter deres afsnit om relateret arbejde. Er du heldig, er en af dem en oversigtsartikel, og så er du færdig; hvis ikke, går du videre.
2. Find de citationer, artiklerne deler, og de forfatternavne, der går igen. De er områdets nøgleartikler og nøgleforskere. Download nøgleartiklerne og læg dem til side, og se så på nøgleforskernes seneste arbejde på deres hjemmesider.
3. Find ud af, hvor området publicerer: gå til hjemmesiderne for de førende konferencer eller tidsskrifter, se på de seneste proceedings, og udvælg det relaterede arbejde af høj kvalitet.

Disse artikler er sammen med dem, du lagde til side, den første version af dit litteraturstudie. Tag to trin igennem dem, og når en af dem peger på en nøgleartikel, du ikke fandt, så hent den og gentag.

Hvor en læser bygget til artikler hjælper

Metoden virker med et print og en blyant. På en tablet gør nogle få ting den hurtigere, og det er dem, videoen viser:

• Trin 1 er en skimning af overskrifter og abstract, hvilket er langsomt på en tospaltet side, du skal panorere hen over. Læsetilstand ombryder artiklen til én spalte, så overskrifterne står på linje, og abstractet kan læses med ét blik.
• Trin 2 lever i figurerne og marginerne. Fastgør figuren ved siden af teksten og læs videre; tryk på en citation for at se referencen uden at miste din plads; og dine markeringer og noter går tilbage til dit Zotero- eller Mendeley-bibliotek i stedet for at blive på én enhed.
• Trin 3 er at skrive: sæt ring om det trin, du tvivler på, og skriv spørgsmålet ved siden af, i hånden. Når du har skrevet dit eget resumé, så sammenlign det med et artikelkort, som oplister forskningsspørgsmålet, metoden, data, resultaterne og de angivne begrænsninger med en side til hver sætning, og hvor du er uenig, åbner du siden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager hvert trin?

Fem til ti minutter for det første trin, op til en time for det andet, og fire eller fem timer for det tredje trin, når metoden er ny for dig, faldende til omkring en time med erfaring. Tallene er Keshavs.

Skal jeg læse hver artikel tre gange?

Nej. Pointen med det første trin er at beslutte sig, og for de fleste artikler er beslutningen at stoppe. Et andet trin er for de artikler, du er interesseret i; et tredje kun for dem, du skal kende til bunds, som dem der ligger tættest på din egen afhandling, eller en artikel du bedømmer.

Hvad er de fem C’er?

De fem spørgsmål, du bør kunne svare på efter det første trin: Category (hvilken type artikel er det?), Context (hvilke artikler og teoretiske grundlag bygger den på?), Correctness (virker antagelserne gyldige?), Contributions (hvad er dens vigtigste bidrag?) og Clarity (er den velskrevet?).

Er tre-trins-metoden kun til datalogi?

Keshav skrev den til datalogi og netværk, hvor den er blevet givet videre til nye kandidat- og ph.d.-studerende i næsten tyve år, men intet i den er specifikt for feltet. Strukturen i en videnskabelig artikel er den samme andre steder: abstract, introduktion, metode, resultater, diskussion, referencer. Kun spørgsmålet om, hvad der tæller som ”at genimplementere”, ændrer sig.

Hvad skal jeg skrive ned i det andet trin?

De centrale pointer, som de kommer, og kommentarer i marginen: en påstand, du tvivler på, en figur, hvis akser eller fejlsøjler ikke understøtter hovedresultatet, en reference, du vil læse. Hold noterne sammen med artiklen frem for i en separat fil, så de er der i det tredje trin og i din skrivning.

Hvad hvis jeg stadig ikke forstår artiklen efter det andet trin?

Keshav giver tre valg: læg den til side og håb, at du ikke får brug for den; vend tilbage til den efter at have læst det baggrundsmateriale, den hviler på; eller hold ud ind i det tredje trin. Hvilket der er rigtigt, afhænger af, hvor tæt artiklen ligger på dit eget arbejde.

Hvor er originalen?

S. Keshav, "How to Read a Paper," ACM SIGCOMM Computer Communication Review, vol. 37, no. 3, July 2007, pp. 83–84, doi:10.1145/1273445.1273458. Et gratis eksemplar ligger på web.stanford.edu som kursusmateriale. Det er to sider, og de ti minutter værd.

En app lavet til dine første artikler

Hvis du læser dine første artikler – til et speciale, et seminar eller et laboratorium, du lige er begyndt i – findes der nu en app lavet til præcis det: Rectoly: How to Read Papers. Den guider dig gennem en artikel i tre trin, stiller fem spørgsmål, hvis svar du finder ved at markere, og lader dig opsummere artiklen med dine egne ord, på de pdf'er du allerede har. Den er på vej til App Store til iPad og iPhone; efterlad din e-mail på dens side, så giver vi besked, når den er ude.